Lukas 1:72
(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
70 saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,
54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
18 hos dem, som holde hans Pagt, og hos dem, som komme hans Befalinger ihu, at gjøre derefter.
77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
58 at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
12 Og det skal skee, naar I faae hørt disse Rette, og holdt dem og gjort dem, da skal Herren din Gud holde dig den Pagt og den Miskundhed, som han haver svoret dine Fædre.
42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.
10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
8 Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
23 Og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind, for at give os det Land, som han havde svoret vore Fædre.
7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
12 Og nu, Kjære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gjøre Miskundhed imod min Faders Huus og give mig et sikkert Tegn,
31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
32 Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum;
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi maae betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændoffere og med vore Slagtoffere og med vore Takoffere; og eders Børn skulle ikke herefter sige til vore Børn: I have ingen Deel i Herren.
16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham,
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt.
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,