Jesaja 63:7

Original Norsk Bibel 1866

Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 51:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
  • Ef 2:4 : 4 Men Gud, som er rig paa Barmhjertighed, gjorde formedelst sin store Kjærlighed, med hvilken han elskede os,
  • Neh 9:35 : 35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger.
  • Jes 54:8 : 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
  • 1 Kong 8:66 : 66 Paa den ottende Dag lod han Folket fare, og de velsignede Kongen, og de gik glade til deres Pauluner og vel (tilmode) i Hjertet over alt det Gode, som Herren havde gjort David, sin Tjener, og Israel, sit Folk.
  • Neh 9:25 : 25 Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land, og eiede Huse, fulde af allehaande Gods, udhugne Grøfter, Viingaarde og Oliegaarde og Træer til Spise i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed.
  • Sal 86:5 : 5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
  • Sal 86:15 : 15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
  • Sal 105:5-9 : 5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme, 6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn! 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden. 8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter — 9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak. 10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt, 11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor; 12 der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri. 13 Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk. 14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende): 15 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt. 16 Og han kaldte ad Hunger over Jorden, han formindskede alt Brøds Forraad. 17 Han sendte en Mand frem for dem, Joseph blev solgt til en Tjener. 18 De plagede hans Fødder med Jernbolte, han selv kom (til at gaae) i Jern; 19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham. 20 (Da) sendte Kongen hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, han løste ham. 21 Han satte ham til en Herre over sit Huus, og til en Hersker over alt sit Gods, 22 at binde hans Fyrster til sin Villie, og han skulde lære hans Ældste Viisdom. 23 Siden kom Israel i Ægypten, og Jakob blev fremmed i Chams Land. 24 Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere. 25 Han omvendte deres Hjerte, at de hadede hans Folk, at de handlede trædskeligen mod hans Tjenere. 26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte. 27 De udrettede hans Ords Tegn iblandt dem, og underlige Ting i Chams Land. 28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord. 29 Han vendte deres Vand til Blod, og han dræbte deres Fiske. 30 Deres Land udgav mangfoldeligen Frøer (af sig, indtil) i deres Kongers (inderste) Kammere. 31 Han talede, saa kom der allehaande Utøi, Luus i alt deres Landemærke. 32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land. 33 Og han slog deres Viintræer og deres Figentræer, og sønderbrød Træerne i deres Landemærke. 34 Han talede, saa kom der Græshopper og Oldenborrer, at der var ikke Tal derpaa. 35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark. 36 Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft. 37 Og han førte dem ud med Sølv og Guld, og der var ingen Skrøbelig iblandt hans Stammer. 38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem. 39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten. 40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød. 41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod. 42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener, 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig. 44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for), 45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
  • Sal 107:8 : 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
  • Sal 107:15 : 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
  • Sal 107:21 : 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
  • Sal 107:31 : 31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
  • Sal 136:1-9 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig. 2 Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig. 3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig; 4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig; 5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig; 6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig; 7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig, 8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig, 9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig; 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig, 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig, 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig; 13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig, 14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig, 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig; 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig; 17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig, 20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig, 21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig, 22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig; 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig, 24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig; 25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig. 26 Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
  • Sal 147:19-20 : 19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette. 20 Han haver ikke gjort saaledes ved noget Folk, og de Rette, dem kjende de ikke. Halleluja!
  • Jes 41:8-9 : 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd! 9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
  • Jes 51:2 : 2 Seer hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham eenlig, og velsignede ham og formerede ham.
  • Neh 9:27 : 27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.
  • Neh 9:31 : 31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.
  • 2 Mos 34:6-7 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
  • 4 Mos 14:18-19 : 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.
  • 2 Krøn 7:10 : 10 Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.
  • Neh 9:7-9 : 7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham. 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig. 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav. 10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag. 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande. 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 13 Og du kom ned over Sinai Bjerg og talede med dem af Himmelen, og du gav dem oprigtige Rette og sande Love, gode Skikke og Bud. 14 Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat, og bød dem Bud og Skikke og Lov formedelst Mose, din Tjener. 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
  • Neh 9:19-21 : 19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst. 21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.
  • Jes 55:7 : 7 Den Ugudelige forlade sin Vei, og hver, (som gjør) Uret, sine Tanker, og omvende sig til Herren, og han skal forbarme sig over ham, og til vor Gud, thi han skal mangfoldigen tilgive.
  • Klag 3:32 : 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
  • Esek 16:6-9 : 6 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! 7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot. 8 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min. 9 Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie. 10 Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke. 11 Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals. 12 Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved. 13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget. 14 Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.
  • Hos 2:19 : 19 Og jeg vil trolove mig dig til evig (Tid), og jeg vil trolove mig dig i Retfærdighed og i Dom og i Miskundhed og i megen Barmhjertighed.
  • Sak 9:17 : 17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
  • Rom 2:4 : 4 eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
  • Rom 5:20 : 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere,
  • Ef 1:6-7 : 6 sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede, 7 i hvem vi formedelst hans Blod have Forløsning, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,
  • 1 Tim 1:14 : 14 Men vor Herres Naade haver viist sig overvættes stor med Tro og Kjærlighed i Christo Jesu.
  • Tit 3:4-7 : 4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes, 5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand, 6 hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser, 7 paa det at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.
  • Sal 63:3 : 3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
  • Sal 78:11-72 : 11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see. 12 Han gjorde underlige Ting for deres Fædre i Ægypti Land, paa Zoans Mark. 13 Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge. 14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys. 15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde. 16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder. 17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken. 18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle. 19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken? 20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk? 21 Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel, 22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse, 23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre, 24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn. 25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse. 26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke. 27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand. 28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger. 29 Og de aade og bleve saare mætte, og han tilførte dem det, som de havde Lyst til. 30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund, 31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel. 32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger. 33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse. 34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle. 35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser. 36 Og de vilde bedrage ham med deres Mund, og løi for ham med deres Tunge. 37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt. 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed. 39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage. 40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder. 41 Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel. 42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød, 43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark, 44 og havde vendt deres Strømme til Blod, og deres flydende Vande, at de ikke kunde drikke dem. 45 Han havde sendt allehaande Uting paa dem, som aad dem, og Frøer, som fordærvede dem. 46 Og han gav Kornormen deres Grøde, og Græshoppen deres Arbeide. 47 Han slog deres Viintræer med Hagelen, og deres Morbærtræer med Hagelstene. 48 Og han overantvordede deres Dyr til Hagelen, og deres Fæ til Gløder. 49 Han sendte sin grumme Vrede paa dem, Grumhed og Vrede og Angest, som sendtes ved onde Tings Bud. 50 Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse, 51 Og han slog alle Førstefødte i Ægypten, den første Kraft i Chams Pauluner. 52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord. 53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender. 54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet. 55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner. 56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd. 57 Og de vendte tilbage og vare troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue. 58 Og de opirrede ham med deres Høie, og gjorde ham nidkjær med deres udskaarne Billeder. 59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare. 60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene. 61 Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand. 62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv. 63 Ild aad dets unge Mandkjøn, og dets Jomfruer bleve ugifte. 64 Dets Præster faldt ved Sværd, og dets Enker græd ikke. 65 Da opvaagnede Herren som en Sovende, som en Vældig, der raaber med Fryd af Viin. 66 Og han slog sine Fjender bag til, han gjorde dem en evig Skam. 67 Og han forkastede Josephs Paulun, og udvalgte ikke Ephraims Stamme. 68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. 69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig. 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne. 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv. 72 Og han fødte dem efter sit Hjertes Fuldkommenhed, og ledede dem ved sine Hænder med megen Forstand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Sal 145:7-8
    2 vers
    76%

    7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.

    8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.

  • Sal 117:2
    76%

    2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!

  • Sal 89:1
    75%

    1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.

  • Mika 7:18
    75%

    18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.

  • Sal 63:3
    74%

    3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.

  • Sal 106:45
    74%

    45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

  • Sal 107:1
    74%

    1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

  • Sal 111:4
    74%

    4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.

  • Sal 118:1-2
    2 vers
    74%

    1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

    2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

  • Sal 136:22-23
    2 vers
    74%

    22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;

    23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,

  • Sal 25:6-7
    2 vers
    74%

    6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.

    7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

  • Sal 77:11
    74%

    11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand.

  • Sal 106:1
    73%

    1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.

  • Sal 116:5
    73%

    5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

  • Sal 136:11
    73%

    11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,

  • Sal 103:8
    73%

    8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.

  • Sal 118:29
    73%

    29 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

  • Sal 107:8
    73%

    8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;

  • Sal 107:21
    73%

    21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • Jes 63:8
    73%

    8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser.

  • Sal 98:3
    72%

    3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.

  • 2 Krøn 7:3
    72%

    3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.

  • Sal 26:7
    72%

    7 at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.

  • Sal 13:6
    72%

    6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.

  • Sal 136:1
    72%

    1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

  • Luk 1:54
    72%

    54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed

  • Sal 54:6
    72%

    6 See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.

  • Sal 130:7
    72%

    7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

  • Jer 32:18
    72%

    18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth!

  • Jes 63:15
    72%

    15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.

  • Sal 136:16
    72%

    16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;

  • Sal 31:7
    72%

    7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • Jer 33:8
    72%

    8 Og jeg vil rense dem af al deres Misgjerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade alle deres Misgjerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have overtraadt imod mig.

  • Sal 9:1
    71%

    1 Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.

  • Sal 107:31
    71%

    31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 1 Krøn 16:34
    71%

    34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;

  • Sal 57:10
    71%

    10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil synge (Psalmer) for dig iblandt (alle Slags) Folk.

  • 2 Mos 33:19
    71%

    19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed fare frem for dit Ansigt, og jeg vil kalde paa Herrens Navn for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, som jeg vorder naadig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.

  • Jes 12:1
    71%

    1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.

  • Jes 12:4
    71%

    4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.

  • Sal 116:12
    71%

    12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?

  • 5 Mos 32:3
    71%

    3 Thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud stor (Ære).

  • Sal 31:21
    71%

    21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.

  • Sal 115:12
    71%

    12 Herren kom os ihu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels Huus, han skal velsigne Arons Huus.

  • Sal 106:4
    71%

    4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,

  • Jes 63:6
    71%

    6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.