Salmenes bok 130:7
Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.
3Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!
5Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
22Gud forløse Israel af al sin Nød!
20Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
8O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?
2Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
26Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
2Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
18Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
6Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
7Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
20Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
23Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
7Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
54Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
11og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
18See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
7Thi saa sagde Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og raaber høit foran iblandt Hedningerne; lader det høre, priser og siger: Herre! frels dit Folk, det Overblevne af Israel!
11Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
17Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
7Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
3Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
18Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
24og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
21Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.
9Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.
41Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
25Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
8Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
2Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
23Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel.
4han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
8Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
5Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,