Klagesangene 3:24
Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.
5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!
18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.
5 De raadslaae aleneste om at udstøde (ham) fra hans Høihed, de have Behagelighed til Løgn; de velsigne med deres Mund, og de bande i deres Inderste. Sela.
1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
2 Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
26 Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.
9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
3 Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!
23 De ere nye hver Morgen, din Trofasthed er stor.
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
24 Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
1 Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;
81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.