Salmenes bok 131:3

Original Norsk Bibel 1866

Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 130:7 : 7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
  • Sal 146:5 : 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
  • Jes 26:4 : 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
  • Jer 17:7-8 : 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
  • Sal 115:9-9 : 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 10 Arons Huus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold. 11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
  • Sal 115:18 : 18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

    6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.

    7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

    8 Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.

  • 77%

    20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

    21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

    22 Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.

  • 7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?

  • 2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

  • 24 Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.

  • 24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

  • 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!

  • 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

  • 2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.

  • 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.

  • 15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.

  • 26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

  • 21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.

  • 2 Haver jeg ikke sat og stillet min Sjæl (tilfreds) som den, der er afvant hos sin Moder? (ja) som den, der er afvant, er min Sjæl i mig.

  • 14 Men jeg, jeg vil altid haabe, og jeg vil forøge al din Priis.

  • 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.

  • 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,

  • 5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

  • 7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.

  • 10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!

  • 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.

  • 6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!

  • 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!

  • 14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.

  • 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.

  • 16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!

  • 22 Gud forløse Israel af al sin Nød!

  • 21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!

  • 8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).

  • 17 Og jeg vil bie efter Herren, ham, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Huus, og jeg vil forvente ham.

  • 12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.

  • 14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).

  • 52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

  • 18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

  • 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!

  • 18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!

  • 2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!

  • 1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,