Jeremia 17:7
Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
12Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
4Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
6Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
5Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
9Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.
8Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
7Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
26Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
4See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
3Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
2men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.
3Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
20Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
13Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
18See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
1Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
7Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.
5Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
11Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
7Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
10Den Ugudelige haver mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, skal Miskundhed omringe.
12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
24Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
22Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
23Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
15Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
5Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.
14Thi hans Haab skal blive afskaaret, og hans Tillid er (som) en Spindelvæv.
10Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.
34Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.