Job 8:14
Thi hans Haab skal blive afskaaret, og hans Tillid er (som) en Spindelvæv.
Thi hans Haab skal blive afskaaret, og hans Tillid er (som) en Spindelvæv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.
13 Saa ere alle deres Stier, som glemme Gud, og en Øienskalks Haab skal fortabes.
15 Han skal forlade sig fast paa sit Huus, men det skal ikke bestaae; han skal holde sig til det, men det skal ikke staae (fast).
14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
8 Thi hvad er en Øienskalks Forventelse, naar (Gud) afskjærer (ham)? thi Gud skal oprykke hans Sjæl.
20 Men de Ugudeliges Øine skulle fortæres, og (deres) Tilflugt skal forgaae fra dem, og deres Haab skal være, som naar En udgiver Aanden.
6 Mine Dage ere lettere (henfløine) end en Væverskytte, og de ere forgangne, saa der nu er intet Haab.
7 Naar et ugudeligt Menneske døer, forgaaer (hans) Haab, og de Uretfærdiges Forventelse forgaaer.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
8 Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
9 Snaren skal holde ved hans Hæl, Røveren skal faae Overhaand over ham.
10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
28 De Retfærdiges Forventelse er Glæde, men de Ugudeliges Haab skal forgaae.
5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.
19 hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.
31 Han skal ikke kunne forlade sig paa Forfængelighed, hvorved han er forført; thi Forfængelighed skal vorde hans Betaling.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
5 De udlægge Basiliskæg og væve Spindelvæve; hvo, som æder af deres Æg, maa døe, og om det trykkes (istykker), udfarer der en Øgle.
6 Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
18 Thi sandelig, der er (en Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
28 Edderkoppen tager fat paa med Hænderne, og er i en Konges Paladser.
10 Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).
7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
17 Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
18 Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.
19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
18 Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.
15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
5 Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
19 (Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
20 (Jordens) Bug skal gjøre, at han glemmes, han skal smage Ormene vel; han skal ikke ydermere ihukommes, og Uretfærdighed skal sønderbrydes som et Træ.