Ordspråkene 11:7
Naar et ugudeligt Menneske døer, forgaaer (hans) Haab, og de Uretfærdiges Forventelse forgaaer.
Naar et ugudeligt Menneske døer, forgaaer (hans) Haab, og de Uretfærdiges Forventelse forgaaer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 De Retfærdiges Forventelse er Glæde, men de Ugudeliges Haab skal forgaae.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
8 En Retfærdig udfries af Nød, og en Ugudelig kommer i hans Sted.
20 Men de Ugudeliges Øine skulle fortæres, og (deres) Tilflugt skal forgaae fra dem, og deres Haab skal være, som naar En udgiver Aanden.
23 De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
13 Saa ere alle deres Stier, som glemme Gud, og en Øienskalks Haab skal fortabes.
14 Thi hans Haab skal blive afskaaret, og hans Tillid er (som) en Spindelvæv.
10 Den Ugudelige skal see det og fortørnes, han skal skjære med sine Tænder og hensmeltes, (thi) de Ugudeliges Ønske skal forgaae.
3 De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
8 Thi hvad er en Øienskalks Forventelse, naar (Gud) afskjærer (ham)? thi Gud skal oprykke hans Sjæl.
26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
28 Naar Ugudelige opkomme, maa et Menneske skjule sig, men naar de omkomme, skulle de Retfærdige blive mange.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
10 En Stad skal fryde sig, naar det gaaer de Retfærdige vel, og naar de Ugudelige omkomme, (da bliver der) Frydesang.
1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges tilsammen, de Ugudelige skulle udryddes paa det Sidste.
10 Og (det er) endnu et Lidet, saa er den Ugudelige ikke mere, og naar du giver Agt paa hans Sted, da skal han ikke (findes).
18 Thi sandelig, der er (en Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
14 Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet.
18 Lad de Ugudelige vende om til Helvede, (ja) alle Hedninger, som glemme Gud!
16 Naar Ugudelige blive mange, bliver Overtrædelse megen, men Retfærdige skulle see paa deres Fald.
24 Det, en Ugudelig frygter for, det skal komme paa ham, men de Retfærdiges Begjæring skal (Gud) give (dem).
25 Ligesom en Hvirvelvind farer over, (saa er) og en Ugudelig ikke (mere), men en Retfærdig har en evig Grundvold.
2 Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
22 Men de Ugudelige skulle udryddes af Landet, og de Troløse udslettes deraf.
12 Forventelse, som (længe) forhales, krænker Hjertet, men (naar) det kommer, som man begjærer, da er det Livsens Træ:
20 thi den Onde skal ingen (Belønning) have paa det Sidste, de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.
13 Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.