Esekiel 33:13
Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
19 Og I sagde: Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgjerning? nei, Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed, og haver holdt alle mine Skikke og gjort derefter, og han skal visselig leve.
20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe.
22 Alle hans Overtrædelser, som han haver gjort, skulle ham ikke ihukommes; han skal leve i sin Retfærdighed, som han haver gjort.
23 Mon jeg skulde have Behagelighed i den Ugudeliges Død? siger den Herre Herre, mon ikke (mere deri), at han omvender sig fra sine Veie og maa leve?
24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
14 Og naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visselig døe, og han omvender sig fra sin Synd og gjør Ret og Retfærdighed,
15 (saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe.
16 Ingen af hans Synder, som han haver syndet, skal kommes ham ihu; han gjorde Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.
17 Dog sagde dit Folks Børn: Herrens Vei er ikke ret; enddog deres egen Vei er ikke ret.
18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
19 Og naar en Ugudelig vender om fra sin Ugudelighed og gjør Ret og Retfærdighed, (da) skal han leve derfor.
26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
27 Og naar en Ugudelig omvender sig fra sin Ugudelighed, som han haver gjort, og gjør Ret og Retfærdighed, han, han skal holde sin Sjæl i Live.
28 Fordi han saae det og vendte sig af fra alle sine Overtrædelser, som han havde gjort, (saa) skal han visselig leve, han skal ikke døe.
8 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du Ugudelige skal visseligen døe, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fra hans Vei, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
10 Og du Menneskesøn! siig til Israels Huus: I tale saaledes, sigende: Fordi vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, saa forsvinde vi i dem, hvorledes kunne vi da leve?
11 Siig til dem: (Saasandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg haver ikke Behagelighed i den Ugudeliges Død, men i det, at den Ugudelige omvender sig fra sin Vei, at han maa leve; vender om, vender om fra eders de onde Veie, og hvorfor ville I døe, Israels Huus?
12 Og du Menneskesøn! siig til dit Folks Børn: Den Retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde ved Ugudelighed paa den Dag, han vender sig fra sin Ugudelighed, og en Retfærdig skal ikke kunne leve ved den paa den Dag, han synder.
18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
19 Men du, naar du paaminder en Ugudelig, og han ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin den ugudelige Vei, (da) skal han døe i sin Misgjerning, men du, du friede din Sjæl.
20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.
21 Men du, naar du paaminder ham, (som er) retfærdig, at (han, som er) retfærdig, skal ikke synde, og han, han ikke synder, da skal han visseligen leve, thi han paamindedes, og du, du haver friet din Sjæl.
9 som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
13 sætter paa Aager og tager Overgivt, skulde han vel leve? han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visseligen dødes, hans Blod skal være paa ham.
14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
10 Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
4 See, hans Sjæl formaster sig, den er ikke ret i ham; men en Retfærdig ved sin Tro skal leve.
16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
12 Jeg, jeg vil kundgjøre din Retfærdighed og dine Gjerninger, at de skulle ikke gavne dig.
19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
31 See, en Retfærdig skal betales paa Jorden, hvor meget mere en Ugudelig og en Synder.
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
22 Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live,
13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.