Esekiel 18:26
Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Og du Menneskesøn! siig til dit Folks Børn: Den Retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde ved Ugudelighed paa den Dag, han vender sig fra sin Ugudelighed, og en Retfærdig skal ikke kunne leve ved den paa den Dag, han synder.
13 Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
14 Og naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visselig døe, og han omvender sig fra sin Synd og gjør Ret og Retfærdighed,
15 (saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe.
16 Ingen af hans Synder, som han haver syndet, skal kommes ham ihu; han gjorde Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.
17 Dog sagde dit Folks Børn: Herrens Vei er ikke ret; enddog deres egen Vei er ikke ret.
18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
19 Og naar en Ugudelig vender om fra sin Ugudelighed og gjør Ret og Retfærdighed, (da) skal han leve derfor.
17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
19 Og I sagde: Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgjerning? nei, Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed, og haver holdt alle mine Skikke og gjort derefter, og han skal visselig leve.
20 Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe.
22 Alle hans Overtrædelser, som han haver gjort, skulle ham ikke ihukommes; han skal leve i sin Retfærdighed, som han haver gjort.
23 Mon jeg skulde have Behagelighed i den Ugudeliges Død? siger den Herre Herre, mon ikke (mere deri), at han omvender sig fra sine Veie og maa leve?
24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
25 Og I sagde: Herrens Vei er ikke ret. Hører dog, Israels Huus! mon min Vei ikke være ret? mon ikke eders Veie ere urette?
27 Og naar en Ugudelig omvender sig fra sin Ugudelighed, som han haver gjort, og gjør Ret og Retfærdighed, han, han skal holde sin Sjæl i Live.
28 Fordi han saae det og vendte sig af fra alle sine Overtrædelser, som han havde gjort, (saa) skal han visselig leve, han skal ikke døe.
29 Og Israels Huus sagde: Herrens Vei er ikke ret. Mon mine Veie ikke være rette, Israels Huus? mon ikke eders Veie ere urette?
30 Derfor vil jeg dømme hver af eder, o Israels Huus! efter hans Veie, siger den Herre Herre; (derfor) omvender eder og lader eder omvende af alle eders Overtrædelser, saa skal Misgjerning ikke være eder til et Stød.
31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus?
32 Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
19 Men du, naar du paaminder en Ugudelig, og han ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin den ugudelige Vei, (da) skal han døe i sin Misgjerning, men du, du friede din Sjæl.
20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.
21 Men du, naar du paaminder ham, (som er) retfærdig, at (han, som er) retfærdig, skal ikke synde, og han, han ikke synder, da skal han visseligen leve, thi han paamindedes, og du, du haver friet din Sjæl.
8 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du Ugudelige skal visseligen døe, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fra hans Vei, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
1 Den Retfærdige omkommer, og der er Ingen, som lægger det paa Hjerte, og fromme Folk hensamles, men der er Ingen, som giver Agt (paa), at den Retfærdige hensamles fra det Onde.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
7 Naar et ugudeligt Menneske døer, forgaaer (hans) Haab, og de Uretfærdiges Forventelse forgaaer.
8 En Retfærdig udfries af Nød, og en Ugudelig kommer i hans Sted.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
13 sætter paa Aager og tager Overgivt, skulde han vel leve? han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visseligen dødes, hans Blod skal være paa ham.
14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
10 Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
9 som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
22 Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.
23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
18 Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.