Ordspråkene 19:16
Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
13 Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
16 En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
31 Thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til Intet; den samme Person skal aldeles udryddes, hans Misgjerning skal være paa ham.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
19 Men du, naar du paaminder en Ugudelig, og han ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin den ugudelige Vei, (da) skal han døe i sin Misgjerning, men du, du friede din Sjæl.
26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
27 Og naar en Ugudelig omvender sig fra sin Ugudelighed, som han haver gjort, og gjør Ret og Retfærdighed, han, han skal holde sin Sjæl i Live.
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.
18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
25 Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
17 Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?
32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
18 Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe.
14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
2 Saligt er det Menneske, som dette gjør, og det Menneskes Barn, som holder fast derved, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og varer sin Haand, at den gjør slet intet Ondt.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
25 Hvo, som elsker sit Liv, skal miste det, og hvo, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
21 Hvo, som foragter sin Næste, synder, men den, som forbarmer sig over de Fortrykte, er salig.