Ordspråkene 7:1
Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
6 Og disse Ord, som jeg byder dig idag, skulle være paa dit Hjerte.
7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.
18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl, og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til Span imellem eders Øine.
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
2 paa det du skal frygte Herren din Gud, at holde alle hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maae forlænges.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
9 Aleneste tag dig vare og bevar din Sjæl saare (vel), at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øine have seet, og at de ikke vige af dit Hjerte alle dine Livsdage, og du skal kundgjøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),