Johannes 15:10
Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Dersom I elske mig, da holden mine Befalinger.
4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.
5 Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder om, hvadsomhelst I ville, og det skal vederfares eder.
8 Derved forherliges min Fader, at I bære megen Frugt, og I skulle vorde mine Disciple.
9 Ligesom Faderen haver elsket mig, saa haver og jeg elsket eder; bliver i min Kjærlighed!
11 Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det min Glæde kan blive i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg haver elsket eder.
13 Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner.
14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler eder.
20 Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
21 Hvo, som haver mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader, og jeg skal elske ham og aabenbare mig selv for ham.
23 Jesus svarede og sagde til ham: Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og fæste Bolig hos ham.
24 Hvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som mig haver udsendt.
25 Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre, saaledes som han bød os.
24 Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4 Hvo, som siger: Jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke.
5 Men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
6 Hvo, som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; at, som jeg elskede eder, skulle og I elske hverandre.
35 Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed.
2 Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud.
3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
31 Derfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple;
3 Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,
50 og jeg veed, at hans Befaling er et evigt Liv. Derfor, det jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen haver sagt mig.
23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
6 Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det.
20 Kommer det Ord ihu, som jeg sagde eder: En Tjener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle de og forfølge eder; have de holdt mit Ord, skulle de og holde eders.
22 Thi om I flitteligen tage vare paa alt dette Bud, som jeg byder eder, at gjøre det, at elske Herren eders Gud, at vandre i alle hans Veie og at hænge ved ham,
13 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag; at det skal gaae dig vel.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
17 Dersom I vide disse Ting, ere I salige, om I gjøre dem.
24 Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
51 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen.
27 thi Faderen selv elsker eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
10 Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
26 Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det at den Kjærlighed, med hvilken du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.