Salmenes bok 12:7

Original Norsk Bibel 1866

Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 37:28 : 28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
  • 1 Pet 1:5 : 5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
  • Jud 1:1 : 1 Judas, Jesu Christi Tjener, men Jakobi Broder, til de Kaldte, som ere helliggjorte i Gud Fader og bevarede i Jesu Christo:
  • Sal 37:40 : 40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
  • Sal 121:8 : 8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
  • Sal 145:20 : 20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige.
  • Jes 27:3 : 3 Jeg, Herren, forvarer den, jeg vil lade vande den hvert Øieblik; at (Fjenden) ikke skal besøge den, vil jeg Dag og Nat forvare den.
  • Matt 3:7 : 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
  • 5 Mos 33:3 : 3 Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord.
  • 1 Sam 2:9 : 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
  • Sal 10:18 : 18 at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.
  • Sal 16:1 : 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.

    8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).

  • 6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.

  • 12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

  • 19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.

  • 75%

    6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.

    7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,

  • 1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.

  • 73%

    11 De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;

    12 ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du, du er den samme, og dine Aar skulle ikke aflade.

  • 12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

  • 4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.

  • 13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.

  • 73%

    26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.

    27 De, de skulle forgaae, men du, du bestaaer, og de, de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som et Klæde, og de skulle omskiftes.

    28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.

  • 20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!

  • 73%

    89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.

    90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.

  • 28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.

  • 8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.

  • 8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.

  • 18 Herren kjender de Fuldkomnes Dage, og deres Arv skal blive evindeligen.

  • 44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.

  • 2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.

  • 12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).

  • 5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 5 Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Huus, Herre! saalænge Dagene (vare).

  • 160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.

  • 6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,

  • 15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —

  • 6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

  • 7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.

  • 24 Herren velsigne dig og bevare dig!

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

  • 12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.

  • 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

  • 117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.

  • 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 152 Jeg haver fra fordum (Tid) vidst om dine Vidnesbyrd, at du haver grundfæstet dem evindeligen.

  • 4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.

  • 8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —

  • 8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —

  • 20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige.

  • 57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.