Salmenes bok 41:12

Original Norsk Bibel 1866

Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 36:7 : 7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
  • Sal 16:11 : 11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
  • Sal 17:15 : 15 (Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
  • Sal 25:21 : 21 Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
  • Sal 34:15 : 15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
  • Sal 37:17 : 17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
  • Sal 63:8 : 8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
  • Sal 73:23-24 : 23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand. 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
  • Sal 94:18 : 18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
  • Joh 17:24 : 24 Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maae see min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

    11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.

  • 21 Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.

  • 13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.

  • 7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.

  • 6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.

  • 12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

  • 1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

  • 21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.

  • 74%

    23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.

    24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.

  • 12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,

  • 117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.

  • 12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).

  • 8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.

  • 28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —

  • 73%

    5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.

    6 Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.

  • 5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

  • 3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.

  • 15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.

  • 6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.

  • 7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.

  • 1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.

  • 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

  • 73%

    35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

    36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.

  • 15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,

  • 11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 12 Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.

  • 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 12 Du haver beviist Liv og Miskundhed imod mig, og din Besøgelse bevarede min Aand.

  • 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.

  • 6 Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.

  • 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.

  • 4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.

  • 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

  • 6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.

  • 23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.