2 Samuelsbok 22:37
Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke.
38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
4(Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.
18Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
11Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
2Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
12(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
16Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
13Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
38Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.
39Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
27Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
20Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
29Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.
1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
31Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
133Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
2Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
23Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
19Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
12Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
9(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
6Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
18Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
26Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
19Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.