Salmene 66:9

Original Norsk Bibel 1866

(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 121:3 : 3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
  • Sal 125:3 : 3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
  • Apg 17:28 : 28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af eders Digtere have sagt: Thi vi ere og hans Slægt.
  • Kol 3:3-4 : 3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud. 4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
  • 1 Sam 2:9 : 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
  • 1 Sam 25:29 : 29 Naar (noget) Menneske opreiser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv, saa skal min Herres Sjæl være bunden i de Levendes Knippe hos Herren din Gud, men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslænge midt af det Hule i en Slynge.
  • Sal 22:29 : 29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne.
  • Sal 62:2 : 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
  • Sal 62:6 : 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
  • Sal 94:18 : 18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
  • Sal 112:6 : 6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
  • Sal 37:23-24 : 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei. 24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 76%

    8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

    9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.

  • 75%

    10 Thi, Gud! du haver prøvet os; du haver luttret os, ligesom Sølv bliver luttret.

    11 Du haver ført os i Garnet; du lagde en Klemme paa vore Lænder.

  • 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.

  • 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

  • 18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.

  • 13 Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.

  • 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.

  • 74%

    19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.

    20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

  • 8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

  • 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 72%

    5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

    6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!

    7 Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.

  • 26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • 9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.

  • 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.

  • 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

  • 71%

    1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

    2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

  • 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.

  • 11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.

  • 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.

  • 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.

  • 2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

  • 6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,

  • 8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.

  • 6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.

  • 25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.

  • 24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.

  • 14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.

  • 23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.

  • 6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,

  • 27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.

  • 2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

  • 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.