Salmenes bok 46:1
Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;
4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.
5 Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.
6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
8 Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?
12 Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?
3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
8 Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
2 Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
20 Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
39 Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.