Salmenes bok 108:12

Original Norsk Bibel 1866

(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 20:1-9 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig! 3 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, og understøtte dig fra Zion! 4 Han ihukomme alle dine Madoffere, og gjøre dit Brændoffer til Aske! Sela. 5 Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag! 6 Saa ville vi synge om din Frelse og i vor Guds Navn opreise Bannere; Herren skal opfylde alle dine Begjæringer. 7 Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke. 8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu. 9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
  • Jes 2:22 : 22 Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?
  • Jes 30:3-5 : 3 Thi Pharaos Magt skal blive eder til Beskjæmmelse, og den Tilflugt under Ægypti Skygge til Skam. 4 Naar hans Fyrster have været i Zoan, og hans Bud ere ankomne til Hanes, 5 da skal han gjøre Enhver beskjæmmet over et Folk, som ikke skal gavne dem enten til Hjælp eller til Nytte, men til Beskjæmmelse og end til Skjændsel.
  • Jes 31:3 : 3 Thi Ægypterne ere Mennesker og ikke Gud, og deres Heste ere Kjød og ikke Aand; og Herren skal udstrække sin Haand, at Hjælperen skal støde sig, og den, som bliver hjulpen, skal falde, og de alle skulle omkomme tillige.
  • Jer 17:5-8 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren. 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der). 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
  • Klag 4:17 : 17 Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.
  • Sal 146:3-5 : 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse. 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag). 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
  • Job 9:13 : 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
  • Job 16:2 : 2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 95%

    10Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.

    11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?

    12Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?

  • 13Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.

  • 1Til Sangmesteren paa Scheminith; Davids Psalme.

  • 11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?

  • 17Endnu fortæres vore Øine, (naar de see) hen til vor forfængelige Hjælp, idet vi see (saa) flitteligen hen til et Folk, som ikke kunde frelse.

  • 11Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig.

  • 1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

  • 8Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.

  • 11Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 2Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 12Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

  • 72%

    11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

    12Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 23Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.

  • 6saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

  • 72%

    1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.

    2Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.

  • 8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

  • 2dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,

  • 71%

    9Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

    10Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.

  • 3Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.

  • 18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 26Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.

  • 2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 3Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

  • 12Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 11Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;

  • 22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 20Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

  • 13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 4Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 6Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.

  • 2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.

  • 2Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

  • 40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.