Salmenes bok 124:8
Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.
Vor Hjælp er i Herrens Navn, som gjorde Himmel og Jord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
2Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
6Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
13Fly os Hjælp af Nød, thi et Menneskes Frelse er Forfængelighed.
20Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
1Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,
2dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,
11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil lede mig indtil Edom?
12Skal ikke du, O Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, O Gud, med vore Hære?
9Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
26Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
1Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
3Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
14Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
4Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
5Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
11Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
7Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
9For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
40Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
9(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
23Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
7Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.
8Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
1En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
3Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
2Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
4Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
1Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.