Salmenes bok 126:3
Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.
Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;
2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
23 Dette er skeet af Herren, det er underligt for vore Øine.
24 Denne er Dagen, som Herren gjorde; lader os frydes og glædes i ham.
4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
5 Synger Herren Psalmer, thi han haver gjort herlige Ting; dette blive kundgjort paa den ganske Jord!
21 Frygt ikke, du Land! fryd dig og vær glad; thi Herren haver taget sig store Ting for at gjøre.
2 Herrens Gjerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
4 Herre! omvend vort Fængsel som Strømme i et tørt (Land).
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
3 Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.
1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion.
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
7 De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
3 Min Sjæl skal rose sig i Herren; de Sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
1 Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,
2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,
1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham.
2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine.
5 Og de skulle synge om Herrens Veie, thi Herrens Ære er stor.
1 Lover Herren, thi det er godt at synge vor Gud Psalmer, thi han er liflig, (saadan) Lovsang er smuk.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
15 Saligt er det Folk, som det saa (gaaer), saligt er det Folk, hvis Gud er Herren.
4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer.
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
2 Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig.
3 Du formerede Folket, gjorde du ikke stor Glæde? de glædede sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, saasom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
1 Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
12 Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
11 Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
15 Glæd os efter de Dage, hvori du haver plaget os, efter de Aar, i hvilke vi have seet Ulykke.
3 Herren er stor og saare priselig, og hans Mægtighed er urandsagelig.