Salmenes bok 30:11
Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
7 De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
3 at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.
1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
3 De skulle love hans Navn i Dands, de skulle synge Psalmer for ham, (legende) paa Tromme og Harpe.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
11 Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?
28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.
4 og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
5 Synger (Psalmer) for Herren, I hans Hellige, og takker ham til hans Helligheds Ihukommelse.
13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte.
11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I Retfærdige! og synger med Fryd, alle I, som ere oprigtige i Hjertet!
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
3 Herren haver gjort store Ting imod os; (derfor) ere vi glade.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.
4 Tid at græde, og Tid at lee, Tid at hyle, og Tid at springe for Glæde,
6 Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
14 Og David sprang med al Magt for Herrens Ansigt, og David var ombunden med en linned Livkjortel.
29 I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.