Salmenes bok 51:12
Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.
8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din Hellig-Aand fra mig.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
10 Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
6 Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
5 Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
11 Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
12 Du haver beviist Liv og Miskundhed imod mig, og din Besøgelse bevarede min Aand.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
21 Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
5 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.