Apostlenes gjerninger 2:28
Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
9Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
10Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.
11Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
6Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
25Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.
26Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;
27thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
9Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
11Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
29I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
6Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
7De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
20Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
21Du gjør mig meget stor, og trøster mig trindt omkring.
11Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
12Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
34Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.
35Derfor siger han og i en anden (Psalme): Du skal ikke tilstede din Hellige at see Forraadnelse.
12Du haver beviist Liv og Miskundhed imod mig, og din Besøgelse bevarede min Aand.
15(Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
8See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
24Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
15Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
13Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
9De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
4Thi du forekommer ham med Velsignelser af det Gode, du sætter en Krone af (fiint) Guld paa hans Hoved.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
20Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
28Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.
14Men (skulde du) ikke, dersom jeg endda lever, ja skulde du ikke gjøre Herrens Miskundhed imod mig, at jeg skal ikke døe?
2Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!
7Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
16Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
3Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
21indtil han opfylder din Mund med Latter, og dine Læber med Frydeskrig.
29Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.
23Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
5Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).