Apostlenes gjerninger 13:34

Original Norsk Bibel 1866

Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 55:3 : 3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
  • Sal 89:2-4 : 2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt. 3 Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv, 4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
  • Rom 6:9 : 9 efterdi vi vide, at Christus, efterat han er opreist fra de Døde, døer ikke mere; Døden hersker ikke mere over ham.
  • Sal 89:19-37 : 19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge. 20 Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket. 21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie. 22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham. 23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham. 24 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham. 25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn. 26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne. 27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe. 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden. 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen. 30 Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare). 31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette, 32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud, 33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager; 34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed. 35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber. 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
  • 2 Sam 7:14-16 : 14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager. 15 Men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saasom jeg borttog den fra Saul, som jeg borttog fra dit Ansigt. 16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
  • 2 Sam 23:5 : 5 Thi mit Huus er ikke saa med Gud; thi han haver sat mig en evig Pagt, som er ordentligen beskikket i alle (Maader) og bevaret; thi han skal være al min Salighed og al (min) Lyst, enddog han ikke (endnu) lader (ham) opvoxe.
  • Jer 33:15-17 : 15 I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden. 16 I de samme Dage skal Juda frelses, og Jerusalem boe tryggeligen, og dette (er det Navn), som man skal kalde den: Herren vor Retfærdighed. 17 Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.
  • Jer 33:26 : 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
  • Esek 34:23-24 : 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
  • Esek 37:24-25 : 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem. 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
  • Hos 3:5 : 5 Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.
  • Amos 9:11 : 11 Paa den samme Dag vil jeg opreise Davids den faldne Hytte, og jeg vil gjærde Revnerne paa dem, og opreise det Nedbrudte derpaa, og bygge den som i gamle Dage;
  • Sak 12:8 : 8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.
  • Apg 13:37 : 37 men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    35 Derfor siger han og i en anden (Psalme): Du skal ikke tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

    36 Thi David, der han havde i sin Livstid tjent Guds Raadslutning, sov hen og blev henlagt til sine Fædre, og saae Forraadnelse;

    37 men den, som Gud opreiste, saae ikke Forraadnelse.

  • 80%

    32 Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum;

    33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.

  • 77%

    24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.

    25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.

    26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;

    27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

    28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. —

    29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

    30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,

    31 saae han forud og talede om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse.

  • 11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

  • 73%

    34 Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,

  • 11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.

    12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.

    13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.

    14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.

  • 51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.

  • 72%

    9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.

    10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.

  • 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.

  • 72%

    35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.

    36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

  • 71%

    22 Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede og sagde: Jeg haver fundet David, Isai (Søn), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.

    23 Af dennes Afkom opreiste Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesum;

  • 71%

    13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.

    14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.

    15 Men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saasom jeg borttog den fra Saul, som jeg borttog fra dit Ansigt.

  • 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

  • 30 Men Gud opreiste ham fra de Døde;

  • 49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 17 Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.

  • 39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.

  • 69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,

  • 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —

  • 36 Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 3 Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv,

  • 15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:

  • 5 (Burde det) ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, haver givet David Riget over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?

  • 42 og David selv siger (dog) i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

  • 24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

  • 8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.

  • 1 Og disse ere de sidste Davids Ord: Saa sagde David, Isai Søn, og saa sagde den Mand, som er høit opreist, Jakobs Guds Salvede, og liflig i Israels Psalmer:

  • 5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.

  • 4 Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.

  • 9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.