Salmenes bok 89:3
Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv,
Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.
35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.
20 Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.
21 Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.
27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
29 Da svoer Kongen og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som har forløst min Sjæl af al Angest,
30 ligesom jeg har svoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne i mit Sted, saaledes vil jeg gjøre i denne Dag.
24 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham.
25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.
24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
2 som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:)
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
17 Der vil jeg lade Davids Horn opvoxe; jeg har tilberedt en Lygte for min Salvede.
15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.
16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.
3 Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.
21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.
23 Jeg haver svoret ved mig, Retfærdighedens Ord udgik af min Mund, og det skal ikke vende tilbage, at for mig skal bøies hvert Knæ, (ja) hver Tunge skal sværge.
5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.
4 Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.
24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.
6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.