1 Kongebok 11:39
Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.
Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi at Saadant har været hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visseligen rive Riget fra dig og give din Tjener det.
12 Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.
13 Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige (fra dig), een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners, Skyld og for Jerusalems Skyld, som jeg haver udvalgt.
34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget af hans Haand, men jeg vil sætte ham til en Fyrste i alle hans Livs Dage for Davids, min Tjeners, Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.
35 Men jeg vil tage Riget af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer.
36 Og jeg vil give hans Søn een Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.
37 Og dig vil jeg antage, og du skal regjere over alt det, din Sjæl begjærer, og du skal være Konge over Israel.
38 Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.
5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
17 Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.
10 endog fra de Dage, jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel, og jeg haver ydmyget alle dine Fjender, og jeg kundgjør dig, at Herren vil bygge dig et Huus.
11 Og det skal skee, naar dine Dage ere opfyldte, og du gaaer (herfra) med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal være af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige.
12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
13 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saasom jeg lod den vige fra ham, som var før dig.
14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.
11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.
12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
14 Jeg, jeg vil være ham en Fader, og han, han skal være mig en Søn, hvilken, naar han handler ilde, da vil jeg straffe ham med Menneskens Riis og med Menneskens Børns Plager.
15 Men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saasom jeg borttog den fra Saul, som jeg borttog fra dit Ansigt.
16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
7 Dog vilde Herren ikke fordærve Davids Huus, for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saasom han havde sagt, at han vilde give ham og hans Børn et Lys alle Dage.
10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.
9 Men de skulle tjene Herren, deres Gud, og David, deres Konge, hvilken jeg vil opreise dem.
10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
19 Men Herren vilde ikke fordærve Juda for Davids, sin Tjeners, Skyld, ligesom han havde tilsagt ham, at han vilde give ham et Lys iblandt hans Børn alle Dage.
35 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
33 da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;
32 — men han skal have den ene Stamme for min Tjeners Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer —
45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).
4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.
31 See, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der skal ikke være en Gammel i dit Huus.
8 og jeg haver revet Riget fra Davids Huus og givet dig det, og du haver ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig i sit ganske Hjerte, til at gjøre aleneste, hvad ret var for mine Øine,
16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.
30 Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.
14 Og Herren skal opreise sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Huus paa den samme Dag; og hvad (siger jeg)? ogsaa nu (skal det skee).
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.
5 (Burde det) ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, haver givet David Riget over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?
26 Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Huus.
11 Paa den samme Dag vil jeg opreise Davids den faldne Hytte, og jeg vil gjærde Revnerne paa dem, og opreise det Nedbrudte derpaa, og bygge den som i gamle Dage;
4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
25 Og nu, Herre, Israels Gud! hold (fremdeles) din Tjener David, min Fader, det, du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre for mit Ansigt, saasom du haver vandret for mit Ansigt.