Salmenes bok 78:69
Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
68Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
12Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
1En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
70Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.
13Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.
16Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
2Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
3Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv,
4(sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
2Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.
13Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
14Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
13Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
12En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
36Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
37Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
8Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
16Saa haver jeg nu udvalgt og helliget dette Huus, at mit Navn skal være der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
35Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
47Men Salomon byggede ham et Huus.
5Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
16Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel af Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Huus, at mit Navn skulde der være; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
2(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
28Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
29Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
2Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
7Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.
19Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
14Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
49Himmelen er mig en Throne, men Jorden mine Fødders Skammel; hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
26Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen.
4Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig.
54Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.
1Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.
2Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
8Og de skulle gjøre mig en Helligdom, og jeg vil boe iblandt dem.
17Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
25Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.
10Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid.
1Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.
16Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
23Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.
10See nu til, thi Herren haver udvalgt dig til at bygge et Huus til en Helligdom; vær frimodig og gjør det.
16Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
2Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
7Og det var i min Faders Davids Hjerte at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Huus.
27Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
7Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
7Og han satte Lundens udskaarne Billede, som han havde gjort, i det Huus, om hvilket Herren havde sagt til David og til hans Søn Salomo: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindeligen.