Salmenes bok 114:2

Original Norsk Bibel 1866

(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 25:8 : 8 Og de skulle gjøre mig en Helligdom, og jeg vil boe iblandt dem.
  • 2 Mos 29:45-46 : 45 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud. 46 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren deres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, at jeg vil boe midt iblandt dem; jeg er Herren deres Gud.
  • 3 Mos 11:45 : 45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig.
  • 5 Mos 23:14 : 14 Thi Herren din Gud vandrer midt iblandt din Leir, for at udfrie dig og at give dine Fjender for dit Ansigt, og din Leir skal være hellig, at han skal ikke see nogen ubluelig Handel hos dig, og vende sig bort fra dig.
  • 5 Mos 27:9 : 9 Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel, du er paa denne Dag bleven Herrens din Guds Folk.
  • 5 Mos 27:12 : 12 Disse skulle staae at velsigne Folket paa Grissims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda, Isaschar og Joseph og Benjamin.
  • Sal 78:68-69 : 68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. 69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
  • Esek 37:26-28 : 26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen. 27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
  • 2 Kor 6:16-17 : 16 Hvad Samqvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk. 17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
  • Åp 21:3 : 3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: See, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.
  • 2 Mos 6:7 : 7 Og jeg vil tage eder mig til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den, som udfører eder fra (at være) under de Ægypters Byrder.
  • 2 Mos 15:17 : 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
  • 2 Mos 19:5-6 : 5 Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til. 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Huus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,

  • 76%

    1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.

    2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.

  • 7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

  • 8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.

  • 74%

    54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.

    55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.

  • 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.

  • 22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.

  • 3 (da) Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; Alle, som vilde æde ham, bleve dømte skyldige (for Gud), Ulykke maatte komme paa dem, siger Herren.

  • 4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;

  • 3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.

  • 19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.

  • 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.

  • 18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

  • 2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.

  • 12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 71%

    68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

    69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.

  • 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.

  • 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 12 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun.

  • 35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.

  • 9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.

  • 12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.

  • 13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

    14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.

  • 18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.

  • 16 Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.

  • 22 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Pauluner.

  • 2 Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile.

  • 2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)

  • 12 En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.

  • 20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.

  • 15 Jeg er Herren, eders Hellige, som skabte Israel, eders Konge.

  • 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.

  • 24 Og du beredte dig dit Folk Israel, dig til et Folk evindeligen, og du, Herre, du er bleven deres Gud.

  • 2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.

  • 18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.

  • 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.

  • 7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.

  • 4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.

  • 10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,

  • 21 Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.

  • 1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.