Salmenes bok 114:2
(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Huus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
3 (da) Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; Alle, som vilde æde ham, bleve dømte skyldige (for Gud), Ulykke maatte komme paa dem, siger Herren.
4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.
19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.
12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
12 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.
16 Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.
22 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Pauluner.
2 Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile.
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
12 En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
15 Jeg er Herren, eders Hellige, som skabte Israel, eders Konge.
19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde.
24 Og du beredte dig dit Folk Israel, dig til et Folk evindeligen, og du, Herre, du er bleven deres Gud.
2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.
18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
10 Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,
21 Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.
1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.