Salmenes bok 114:3

Original Norsk Bibel 1866

Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 77:16 : 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
  • 2 Mos 14:21 : 21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.
  • Jos 3:13-16 : 13 Og det skal skee, naar de Præsters Fodsaaler, som bære Herrens Ark, (som er) al Jordens Herre, hvile i Jordanens Vand, da skal Jordanens Vand afskjæres, (nemlig) det Vand, som kommer ned ovenfra, og det skal staae som een Dynge. 14 Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt. 15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og de Præsters Fødder, som bare Arken, bleve dyppede yderst i Vandet, —men Jordanen var fuld over alle sine Bredder al Høsten igjennem— 16 da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.
  • Sal 74:15 : 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
  • 2 Mos 15:8 : 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
  • Sal 104:7 : 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
  • Sal 106:9 : 9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
  • Jes 63:12 : 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?
  • Hab 3:8-9 : 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse. 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.
  • Hab 3:15 : 15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam.

    5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?

    6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 77%

    22 da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan.

    23 Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;

  • 77%

    21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.

    22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.

  • 6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.

  • 76%

    26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.

    27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.

    28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem.

    29 Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.

    30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.

  • 75%

    13 Og det skal skee, naar de Præsters Fodsaaler, som bære Herrens Ark, (som er) al Jordens Herre, hvile i Jordanens Vand, da skal Jordanens Vand afskjæres, (nemlig) det Vand, som kommer ned ovenfra, og det skal staae som een Dynge.

    14 Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.

    15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og de Præsters Fødder, som bare Arken, bleve dyppede yderst i Vandet, —men Jordanen var fuld over alle sine Bredder al Høsten igjennem—

    16 da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.

    17 Og Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stode paa det Tørre, midt i Jordanen, faste; og al Israel gik over paa det Tørre, indtil det ganske Folk fuldendte at gaae over Jordanen.

  • 9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.

  • 18 Og det skede, der Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stege op midt af Jordanen, (ja, da) Præsternes Fødders Saaler ikkun afdroges (fra Jordanen) til (at træde paa) det Tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted, og gik som tilforn over alle sine Bredder.

  • 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.

  • 15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

  • 19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet.

  • 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.

  • 11 See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.

  • 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.

  • 14 Derfor siges i Herrens Stridsbog: Imod Vaeb i Supha og imod Arnons Bække,

  • 16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.

  • 13 Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.

  • 16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,

  • 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.

  • 7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.

  • 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.

  • 3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 1 Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.

  • 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?

  • 11 Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem.

  • 2 (da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.

  • 4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.

  • 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 5 Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.

  • 10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.

  • 5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

  • 12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.