Og det skede, der Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stege op midt af Jordanen, (ja, da) Præsternes Fødders Saaler ikkun afdroges (fra Jordanen) til (at træde paa) det Tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted, og gik som tilforn over alle sine Bredder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og Herren sagde til Josva, sigende:
16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at stige op af Jordanen.
17 Saa bød Josva Præsterne og sagde: Stiger op af Jordanen.
13 Og det skal skee, naar de Præsters Fodsaaler, som bære Herrens Ark, (som er) al Jordens Herre, hvile i Jordanens Vand, da skal Jordanens Vand afskjæres, (nemlig) det Vand, som kommer ned ovenfra, og det skal staae som een Dynge.
14 Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.
15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og de Præsters Fødder, som bare Arken, bleve dyppede yderst i Vandet, —men Jordanen var fuld over alle sine Bredder al Høsten igjennem—
16 da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.
17 Og Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stode paa det Tørre, midt i Jordanen, faste; og al Israel gik over paa det Tørre, indtil det ganske Folk fuldendte at gaae over Jordanen.
7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagtes Ark; der den gik igjennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
8 Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, saasom Herren havde sagt til Josva, efter Israels Børns Stammers Tal; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
9 Og Josva opreiste tolv Stene (igjen) midt i Jordanen, nedenunder, hvor de Præsters Fødder stode, som bare Pagtens Ark; og de ere der indtil denne Dag.
10 Og Præsterne, som bare Arken, stode midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
11 Og det skede, der det ganske Folk havde fuldendt at gaae over, da kom Herrens Ark over, og Præsterne for Folkets Ansigt.
8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.
9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.
22 da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan.
23 Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;
1 Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:
11 See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.
6 Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.
19 Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende (Dag) i den første Maaned, og de leirede sig i Gilgal ved den Ende, som er Østen for Jericho.
20 Og de samme tolv Stene, som de toge af Jordanen, opreiste Josva i Gilgal.
3 og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene, af det Sted, som Præsternes Fødder staae faste paa; og bærer dem over med eder, og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
4 Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde tilrede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme.
5 Og Josva sagde til dem: Gaaer over for Herrens eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Steen paa sin Axel efter Israels Børns Stammers Tal;
1 Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
1 Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de reiste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
2 Og det skede, der tre Dage vare tilende, da gik Fogederne midt igjennem Leiren.
3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.
11 Saa gik Herrens Ark omkring Staden, rundt omkring een Gang; og de kom i Leiren, og bleve om Natten i Leiren.
12 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark.
6 Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark.
7 Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark.
8 Og det skede, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik de syv Præster frem, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ansigt, og blæste i Trompeterne; og Herrens Pagtes Ark fulgte efter dem.
9 Og hver, som var bevæbnet, gik foran, Præsterne, som blæste i Trompeterne; og den sluttende (Trop) gik efter Arken, (den) gik og blæste i Trompeterne.
4 Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.
3 Og alle de Ældste af Israel kom, og Præsterne opløftede Arken.
4 Og de opførte Herrens Ark og Forsamlingens Paulun og alle Helligdommens Redskaber, som vare i Paulunet, ja Præsterne og Leviterne opførte dem.
3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
7 Og det kommer ned fra Janoah til Ataroth og Naara, og skyder op mod Jericho, og gaaer ud til Jordanen.
22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?
7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved det Vand Merom, og de overfaldt dem.
13 Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerichos slette Marker.
8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.
15 Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.
15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.
5 Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom til Leiren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rørtes.
18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
15 Disse ere de, som gik over Jordanen i den første Maaned, da den var opfyldt over alle sine Bredder, og de dreve paa Flugt alle Dalenes (Indbyggere) mod Østen og mod Vesten.