Josva 4:13
Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerichos slette Marker.
Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerichos slette Marker.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og Præsterne, som bare Arken, stode midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
11Og det skede, der det ganske Folk havde fuldendt at gaae over, da kom Herrens Ark over, og Præsterne for Folkets Ansigt.
12Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede for Israels Børns Ansigt, saasom Mose havde sagt til dem.
36og af Aser, som droge ud til Strid, at ruste sig til Krig, fyrretyve tusinde;
37og af dem paa hiin Side Jordanen, af Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasse Stamme, med allehaande Stridsvaaben til Krig, hundrede og tyve tusinde.
18Rubens Børn og de Gaditer og Manasses halve Stamme, som vare stridbare Folk, Mænd, som bare Skjold og Sværd, og spændte Bue, og vare lærte til Krig, vare fire og fyrretyve tusinde og syv hundrede og tredsindstyve, som droge ud i Hæren.
2Og Folket af alle Hjørner, (ja) alle Israels Stammer, stillede sig frem i Guds Folks Forsamling, fire hundrede tusinde Mænd Fodfolk, som uddroge Sværd.
1Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:
20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
21og I ville, hver Bevæbnet af eder, drage over Jordanen for Herrens Ansigt, indtil han har fordrevet sine Fjender fra sit Ansigt,
7Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark.
27Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger.
4Et Tusinde af hver Stamme, (ja) af alle Israels Stammer, skulle I skikke til Strid.
5Og de antvordede af Israels Tusinder et Tusinde for (hver) Stamme, tolv tusinde Bevæbnede til Strid.
8og hans Hær og de Talte af dem, syv og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede.
9Alle de Talte til Judæ Leir ere hundrede tusinde og sex og fiirsindstyve tusinde og fire hundrede, efter deres Hære; de skulle reise i den første (Orden).
4Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde tilrede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme.
5Og Josva sagde til dem: Gaaer over for Herrens eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Steen paa sin Axel efter Israels Børns Stammers Tal;
11og hans Hær og de Talte af dem, sex og fyrretyve tusinde og fem hundrede.
11See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.
11Gaaer midt igjennem Leiren, og byder Folket og siger: Bereder eder Tæring; thi I skulle gaae over denne Jordan inden endnu tre Dage, for at komme til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder, at eie det.
12Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:
4Saa droge af Folket op derhen ved tre tusinde Mænd, og de flyede for de Mænds Ansigt af Ai.
17Men de Mænd af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd; enhver af dem var en Krigsmand.
6og hans Hær og de Talte af dem, fire og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede;
4Og de droge ud, de og alle deres Leire med dem, mangfoldigt Folk, som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne.
32Vi, vi ville drage bevæbnede for Herrens Ansigt over i Canaans Land, og vor Arvs Eiendom skulle vi have paa denne Side Jordanen.
1Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de reiste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
4og hans Hær og de Talte af dem, fire og halvfjerdsindstyve tusinde og sex hundrede.
14Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.
1Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
23Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;
19og hans Hær og de Talte af dem, fyrretyve tusinde og fem hundrede;
33de Talte af dem til Ephraims Stamme vare fyrretyve tusinde og fem hundrede.
4(Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.
23og hans Hær og de Talte af dem, fem og tredive tusinde og fire hundrede.
45Og Alle, som bleve talte af Israels Børn, efter deres Fædres Huus, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid i Israel,
28Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.
11Og der I gik over Jordanen og kom til Jericho, da strede Mændene af Jericho imod eder, de Amoriter og Pheresiter og Cananiter og Hethiter og Girgasiter og Heviter og Jebusiter; men jeg gav dem i eders Haand.
28og hans Hær og de Talte af dem, een og fyrretyve tusinde og fem hundrede;
16da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.
17Og Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stode paa det Tørre, midt i Jordanen, faste; og al Israel gik over paa det Tørre, indtil det ganske Folk fuldendte at gaae over Jordanen.
13Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?
18Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og fiirsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid.
18Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.
3Og I skulle gaae omkring Staden, alle Krigsmændene, rundt omkring Staden een Gang; saaledes skal du gjøre sex Dage.
24Judæ Børn, som bare Skjold og Spyd, vare sex tusinde og otte hundrede, bevæbnede til Strid;
3fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron.
13Og de syv Præster, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark, gik stedse og blæste i Trompeterne; og (hver) Bevæbnet gik for deres Ansigt, og den sluttende (Trop) gik efter Herrens Ark, (den) gik og blæste i Trompeterne.
19Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende (Dag) i den første Maaned, og de leirede sig i Gilgal ved den Ende, som er Østen for Jericho.