Josva 4:15
Og Herren sagde til Josva, sigende:
Og Herren sagde til Josva, sigende:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Herren talede til Josva og sagde:
1 Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:
14 Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øine; og de frygtede ham, saasom de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
9 Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
10 Da bød Josva, Folkets Fogeder og sagde:
6 Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.
7 Og Herren sagde til Josva: Paa denne Dag vil jeg begynde at gjøre dig stor for al Israels Øine, at de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, (saa) vil jeg (og) være med dig.
8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.
9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.
1 Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at stige op af Jordanen.
17 Saa bød Josva Præsterne og sagde: Stiger op af Jordanen.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
12 Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:
13 Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
14 Og han sagde: Nei, men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg; da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad, og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjener?
15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.
50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
7 Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
17 da talede Herren til mig og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
14 Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
16 Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gjøre alt det, som du haver budet os, og vi ville gaae til Alt, hvortil du vil sende os.
1 Og Herren talede til Mose paa de Moabiters slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
15 Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
22 Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.
10 Og Præsterne, som bare Arken, stode midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
1 Da kaldte Josva ad de Rubeniter og de Gaditer og den halve Manasse Stamme.
2 Og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder; og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.
25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.