Salmenes bok 114:5

Original Norsk Bibel 1866

Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hab 3:8 : 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse.
  • Jer 47:6-6 : 6 Vee, du Herrens Sværd! hvorlænge (skal det vare), at du ikke vil holde stille? far i din Skede, hvil og vær stille! 7. (Men) hvorledes kan du holde stille, da Herren haver givet dig Befaling? imod Askalon og imod Havets Havn, derhen haver han bestilt det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    3Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.

    4Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam.

  • 86%

    6I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?

    7Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.

  • 10Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 10Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?

  • 16Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 15Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 4Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.

  • 15Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

  • 4Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.

  • 8Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse.

  • 8Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.

  • 72%

    22da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan.

    23Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;

  • 6Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.

  • 11Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 72%

    6Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.

    7De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.

    8Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

  • 22Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.

  • 3Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 10Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 5Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?

  • 11og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?

  • 15Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

  • 7Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 24Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.

  • 19Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.

  • 16Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 21Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad.

  • 16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 3Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).

  • 8Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.

  • 5Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.

  • 2der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.

  • 16Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,

  • 18Og det skede, der Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stege op midt af Jordanen, (ja, da) Præsternes Fødders Saaler ikkun afdroges (fra Jordanen) til (at træde paa) det Tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted, og gik som tilforn over alle sine Bredder.

  • 13Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.

  • 5da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

  • 9Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

  • 11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

  • 16da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.

  • 4Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 27Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.

  • 1Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.

  • 5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

  • 7Hvo er denne, som drager op som Strømmen, hvis Vande bevæge sig som Floderne?

  • 3Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.