Nahum 1:4
Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
6 Og Floderne skulle flyde bort, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skulle afskjæres.
15 Jeg vil tørre Bjerge og Høie, og borttørre alle deres Urter, og gjøre Floder til Øer og borttørre Søer.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv.
11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
27 som siger til Dybheden: Vær tør, og til dine Floder: Jeg vil tørre eder,
4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.
4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.
5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?
3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
8 Og naar en overskyllende Flod løber over, skal han gjøre det til en Ende med dens Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
11 Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?
2 See, Herren haver en Stærk og Mægtig, som er som et Vandskyl med Hagel (og) en ødelæggende Storm; som en Flod med mægtige Vande, der overløbe, skal han slaae (dem) ned til Jorden med Magt.
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
8 Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.