Salmene 147:18
Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.
16 Han giver Snee som Uld, han udstrøer Riimfrost som Aske.
17 Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
10 Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke.
15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.
8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
8 ham, som bedækker Himmelen med (tykke) Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs groe paa Bjergene,
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
7 Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.
8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.