Jesaja 27:8
Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.
22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
25 Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense.
12 Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.
12 da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.
7 Mon han haver slaget ham, som han slog den, der slog ham? eller mon han være ihjelslagen, som hans Ihjelslagne ere ihjelslagne?
7 Bævelse betog dem der, Angest som en (Qvindes), der føder.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke.
7 Thi de saaede Veir, og de skulle høste Hvirvelvind; den skal ikke have staaende Korn, (dens) Grøde skal ikke give Meel; om den maaskee end giver, skulle Fremmede opsluge det.
16 Du skal bortsprede dem, og Veiret skal opløfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du, du skal fryde dig i Herren, du skal rose dig i Israels Hellige,
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.
2 See, Herren haver en Stærk og Mægtig, som er som et Vandskyl med Hagel (og) en ødelæggende Storm; som en Flod med mægtige Vande, der overløbe, skal han slaae (dem) ned til Jorden med Magt.
21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft.
9 Derfor skal Jakobs Ondskab hermed forsones, og dette er al Frugten (deraf), at han skal borttage hans Synd, naar han gjør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Lunde og Billeder skulle ikke blive staaende.
5 Som Heden paa et tørt Sted, (saa) skal du nedtrykte de Fremmedes Bulder; (som) Heden, (dæmpet) ved en Skygge af en tyk Sky, skal de Forfærdeliges Sang ydmyges.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
26 Skulde I optænke Ord til at straffe? og skulde den Mistrøstiges Taler (agtes som) et Veir?
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
8 See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
11 da haver jeg givet ham i en Mægtigs Haand iblandt Hedningerne; han skal handle (efter sin Villie) med ham, jeg haver uddrevet ham for hans Ugudelighed;
2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
19 See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.
23 See, der er udfaren en Herrens Storm, en Grumhed, en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.
17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
19 Men det skal hagle, naar man gaaer ned til Skoven, og Staden skal nedtrykkes i det Lave.
24 Derfor vil jeg lade adsprede dem som Halm, der henfarer for Veir af Ørken.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
11 Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
17 Jeg vil adsprede dem som et Østenveir for Fjendens Ansigt, jeg vil lade dem see Ryggen og ikke Ansigtet paa deres Fordærvelses Dag.