Habakkuk 1:11
Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
Da skal det omskifte sit Mod og fare over og blive skyldigt, (sigende, at) denne dets Kraft hører dets Gud til.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
5 Hans Veie gjøre Smerte altid, dine Domme ere en Høihed langt fra ham; han handler trodseligen med alle sine Fjender.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.
20 Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):
13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
21 Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.
22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
8 Og naar en overskyllende Flod løber over, skal han gjøre det til en Ende med dens Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.
11 da haver jeg givet ham i en Mægtigs Haand iblandt Hedningerne; han skal handle (efter sin Villie) med ham, jeg haver uddrevet ham for hans Ugudelighed;
18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?
6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv.
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
36 Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
25 Derfor at han kjender deres Gjerninger, da omkaster han (dem) om Natten, at de blive knuste.
13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
7 Ligesom de bleve mangfoldige, saa syndede de imod mig; jeg vil omskifte deres Ære til Skam.
4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.
25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
39 Og (saaledes) skal han gjøre ved de (saare) stærke Befæstninger tilligemed den fremmede Gud, hvo, som erkjender (dem), den skal han bevise megen Ære, og han skal lade dem herske over Mange, og uddele (dem) Landet til Løn.
15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.