Job 13:11
Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
9 (Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Han skal visseligen straffe eder, om I ansee Personer i Løndom.
5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
13 Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.
34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
25 Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
12 Eders Erindringer ere at ligne ved Aske, eders Høiheder (skulle blive) til Høiheder af Leer.
7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.
3 Thi de Regjerende ere ikke til Skræk for gode Gjerninger, men for onde. Vil du da ikke frygte for Øvrigheden, saa gjør det, som godt er, og du skal have Bifald af den.
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
13 at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
17 Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter Enhvers Gjerning, da omgaaes med Frygt i eders Udlændigheds Tid,