Salmenes bok 66:3
Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Al Jorden skal tilbede for dig og lovsynge for dig; de skulle synge dit Navn (Lov). Sela.
5 Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.
1 Til Sangmesteren, en Psalmesang. Raaber (med Glæde) for Gud, al Jorden!
2 Synger (Psalmer) til hans Navns Ære, giver ham Ære til hans Priis.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
34 ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
3 De skulle takke dit store og forfærdelige Navn, som er helligt,
6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed.
7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?
11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
12 Gjører Løfte og betaler Herren eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle føre den Forfærdelige Skjenk;
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
13 Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
3 Derfor skulle de ære dig, (som ere) et mægtigt Folk; forfærdelige Hedningers Stæder, de skulle frygte dig.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.
14 O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud?
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
20 Herre! staa op, lad et Menneske ikke bekræfte sig; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 Thi du er stor og den, som gjør underlige Ting; du, du er Gud alene.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
21 Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
2 Lover ham for hans megen Vælde, lover ham efter hans store Mægtighed!
24 Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).