2 Mosebok 15:7

Original Norsk Bibel 1866

Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 5:24 : 24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel.
  • 5 Mos 33:26 : 26 Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer.
  • Jes 47:14 : 14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.
  • Mal 4:1 : 1 Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.
  • Matt 3:12 : 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
  • Apg 9:4 : 4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?
  • 2 Mos 9:16 : 16 Men sandeligen, for dette samme haver jeg ladet dig staae, for at jeg vil lade dig see min Magt, og at mit Navn skal kundgjøres i alle Lande.
  • Jer 10:6 : 6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
  • Mika 4:11 : 11 Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.
  • Nah 1:9-9 : 9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange. 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen. 11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver. 12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
  • Sak 2:8 : 8 Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl og siig: Jerusalem skal beboes (som) ubefæstede Byer for Menneskers og Qvægs Mangfoldighed, (som skal være) midt i den.
  • Sak 14:3 : 3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag.
  • Sak 14:8 : 8 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle levende Vande udgaae af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet mod Østen, og Halvdelen af dem til det yderste Hav; de skulle være baade om Sommeren og om Vinteren.
  • Sal 59:13 : 13 (for) deres Munds Synd, (for) deres Læbers Ord; ja, lad dem gribes i deres Hovmodighed og for Forbandelse og Løgn, som de fortælle.
  • Sal 68:33 : 33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —
  • Sal 78:49-50 : 49 Han sendte sin grumme Vrede paa dem, Grumhed og Vrede og Angest, som sendtes ved onde Tings Bud. 50 Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse,
  • Sal 83:13 : 13 dem, som sagde: Vi ville til Eiendom indtage os Guds Boliger.
  • Sal 148:13 : 13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
  • Jes 5:16 : 16 Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
  • Jes 37:17 : 17 Herre! bøi dit Øre og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør alle Senacheribs Ord, som sendte (hid) til at forhaane den levende Gud.
  • Jes 37:23 : 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
  • Jes 37:29 : 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
  • Jes 37:36 : 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe.
  • Jes 37:38 : 38 Og det skede, der han tilbad i Nisrochs, sin Guds, Huus, da sloge hans Sønner, Adrammelech og Sarezer, ham med Sværdet, og de undkom til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.

    5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

    6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.

  • 81%

    8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.

    9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.

    10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

    11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?

    12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.

    13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • 12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.

  • 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 77%

    14 Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.

    15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.

  • 9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.

  • 15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.

  • 23 Og Herren din Gud skal give dem for dit Ansigt, og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, ittdtil de ødelægges.

  • 13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.

  • 14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.

  • 75%

    9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

    10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.

  • 5 Thi du haver udført min Ret og min Sag; du sad paa (din) Throne, (du,) som dømmer i Retfærdighed.

  • 15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,

  • 74%

    39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.

    40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.

  • 10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,

  • 16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.

  • 17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.

  • 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

  • 39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.

  • 13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.

  • 15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.

  • 2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.

  • 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.

  • 5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.

  • 6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.

  • 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?