2 Mosebok 15:7
Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
14 Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
15 Du traadte med dine Heste i Havet, (ja) i mange Vandes Hob.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.
23 Og Herren din Gud skal give dem for dit Ansigt, og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, ittdtil de ødelægges.
13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
5 Thi du haver udført min Ret og min Sag; du sad paa (din) Throne, (du,) som dømmer i Retfærdighed.
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.
10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,
16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?