2 Mosebok 15:16
Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
25 Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.
13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig.
14 Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie.
29 Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa.
2 Og Folk skulle antage dem og føre dem til deres Sted, og de af Israels Huus skulle arve dem til Tjenere og Tjenestepiger i Herrens Land, og holde dem fangne, som havde fanget dem, og regjere over deres Plagere.
3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
5 Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
15 Hvorfor er (hver) af dine Mægtige nedslagen? han kunde ikke staae, fordi Herren omstødte ham.
21 og du udførte dit Folk Israel af Ægypti Land ved Tegn og ved underlige Ting, og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse;
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
18 da skal du ikke frygte for dem; du skal flitteligen komme ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Pharao og ved alle Ægypterne:
19 de store Forsøgelser, som dine Øine saae, og de Tegn og de underlige Ting, og den stærke Haand og den udrakte Arm, med hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gjøre ved alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.
15 Den Herre Zebaoth skal beskjærme dem, og de skulle æde og undertvinge Slyngestenene, og de skulle drikke, de skulle bruse som (af) Viin, og de skulle fyldes som Bækkenet, som Alterets Hjørner.
16 Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land.
4 Og Herren skal gjøre ved dem, som han gjorde ved Sihon og ved Og, de Amoriters Konger, og ved deres Land, hvilket han ødelagde.
5 Og naar Herren giver dem for eders Ansigt, da skulle I gjøre ved dem efter alt det Bud, som jeg haver budet eder.
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
25 Jeg vil begynde paa denne Dag at give Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, de skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
36 Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham.
15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.
8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren
9 Og han skal gaae sin Klippe forbi af Frygt, og hans Fyrster skulle forskrækkes for Bannere, siger Herren, som haver Ild i Zion, og som haver Ovn i Jerusalem.
31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.
5 Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren.
14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
27 Jeg vil sende min Forfærdelse for dit Ansigt og sønderknuse hvert Folk, som du kommer til, og jeg vil lade alle dine Fjender flye for dig.
9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
11 Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.