2 Mosebok 15:17
Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans høire Haand havde forhvervet.
55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
8 Gud Zebaoth! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
2 Gud, vi have hørt med vore Øren, vore Fædre have fortalt os den Gjerning, du gjorde i deres Dage, i de forrige Dage.
10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer.
29 Thi de ere dit Folk og din Arv, hvilke du udførte med din store Kraft og med din udrakte Arm.
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
1 Og det skal skee, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du eier det og boer derudi,
2 da skal du tage af det Første af allehaande Frugt i Landet, som du skal fremføre af din Jord, som Herren din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
2 Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
18 Herren skal regjere evindelig og altid.
7 Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
10 Thi du haver glemt din Saligheds Gud, og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor skal du (vel) plante liflige Planter og besætte din Viingaard med fremmede Ranker.
5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
23 Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
10 Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dig, store og gode Stæder, som du ikke haver bygget,
26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen.
11 Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens Land, saasom han svoer dig og dine Fædre, og givet dig det,
13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
11 Og der skal være det Sted, som Herren eders Gud skal udvælge, til at lade sit Navn boe der; derhen skulle I føre alt det, som jeg byder eder: Eders Brændoffere og eders Slagtoffere, eders Tiender og eders Haands Opløftelsesoffere, og alle eders udvalgte Løfter, hvilke I skulle love Herren.
5 Du skal endnu plante Viingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante (dem) og gjøre (dem) almindelige.
51 thi de ere dit Folk og din Arv, som du udførte af Ægypten, midt udaf den Jernovn;
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
18 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, derhen, som jeg vil føre eder,
8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg vil give eder det til Eiendom, jeg er Herren.
20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
7 da vil jeg lade eder boe paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, fra Evighed til Evighed.
13 Den Retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal voxe som et Cedertræ paa Libanon.
5 Men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, for at boe der, skulle I søge (ham), og du skal komme derhen.
3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
7 Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
5 Og Herren din Gud skal føre dig i det Land, som dine Fædre eiede, og du skal eie det; og han skal gjøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.
9 Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
12 En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
31 Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.
17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!