2 Mosebok 15:18
Herren skal regjere evindelig og altid.
Herren skal regjere evindelig og altid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.
7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
13 Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig (Tid). Halleluja!
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
31 Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren, og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han er høit ophøiet; Hesten og den, som red derpaa, haver han nedstyrtet i Havet.
2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
23 Og nu, Herre! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, blive bestandigt evindeligen, og gjør, saasom du haver talet.
15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
10 Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, ja Jorderige skal befæstes, at det ei skal ryste; han skal dømme Folkene med Oprigtigheder.
13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.
6 Og han haver befæstet dem altid, evindeligen; han gav (dem) en Skik, og den skal ikke forandres.
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
3 Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig,
21 Min Mund skal udtale Herrens Priis, og alt Kjød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.