Salmenes bok 45:6
Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
13 Dit Rige er et Rige, (som varer) i alle Evigheder, og dit Herredømme hos alle Slægter.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.
3 Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.
19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
7 Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.
4 Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger (Psalmer) forstandeligen.
11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).
1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
14 Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.
18 Herren skal regjere evindelig og altid.
8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.
9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.
5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
5 Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
6 Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Huus, det stadfæst evindeligen, og gjør, ligesom du har talet.
13 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindeligen.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
46 Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.
4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.