Salmenes bok 122:5

Original Norsk Bibel 1866

Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 17:8 : 8 Naar en Sag for Retten er for underlig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag, og imellem Plage og Plage, (i hvad) trætagtige Sager, som ere inden dine Porte, da skal du gjøre dig rede og gaae op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
  • 2 Krøn 19:8 : 8 Tilmed beskikkede Josaphat ogsaa i Jerusalem (nogle) af Leviterne og Præsterne og af de Øverste Fædre iblandt Israel til Herrens Dom og til Tvistighederne, der de vare komne tilbage til Jerusalem.
  • 5 Mos 17:18 : 18 Og det skal skee, naar han sidder paa sit Riges Throne, da skal han skrive sig denne Lovs Udskrivt i en Bog af den, som er for Præsterne, Leviterne.
  • 2 Sam 8:18 : 18 Og Benaja, Jojadas Søn, han var over de Crethi og de Plethi, og Davids Sønner vare (hans) ypperste Raad.
  • 2 Krøn 11:22 : 22 Og Rhoboam satte Abia, Maachas Søn, til (at være) den Ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi (han tænkte) at gjøre ham til Konge.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.

  • 4 hvorhen Stammerne gaae op, Herrens Stammer, til Israels Vidnesbyrd, for at takke Herrens Navn.

  • 76%

    11 Herren svoer David Sandhed, hvorfra han ikke skal vende sig, (sigende:) Af dit Livs Frugt vil jeg sætte paa din Throne.

    12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn stedse og altid sidde paa din Throne.

    13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)

  • 17 Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.

  • 4 Thi dersom I gjøre efter dette Ord, da skulle Kongerne, som sidde i Davids (Sted) paa hans Throne, indgaae igjennem dette Huses Porte, farende paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.

  • 12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.

  • 16 Men dit Huus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligen for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindeligen.

  • 7 (Anlangende) Fjenden, (nu) ere Ødelæggelserne endte evindeligen, og du, (O Gud!) haver udryddet Stæderne; deres Ihukommelse er omkommen med dem.

  • 45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Throne skal være stadfæstet for Herrens Ansigt indtil evig (Tid).

  • 14 Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.

  • 4 Men Herren hans Gud gav ham et Lys i Jerusalem for Davids Skyld, at han opreiste hans Søn efter ham og stadfæstede Jerusalem,

  • 73%

    1 Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

    2 og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!

  • 25 da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen.

  • 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.

  • 10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba.

  • 14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.

  • 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

  • 5 da vil jeg stadfæste dit Riges Throne over Israel evindeligen, saasom jeg talede til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Throne.

  • 19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!

  • 14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.

  • 12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.

  • 2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.

  • 6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.

  • 25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).

  • 2 Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.

  • 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.

  • 4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.

  • 2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!

  • 4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 12 En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.

  • 46 Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.

  • 1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,

  • 51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.

  • 19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.

  • 11 O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.

  • 2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.

  • 1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.

  • 17 Der vil jeg lade Davids Horn opvoxe; jeg har tilberedt en Lygte for min Salvede.

  • 12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.

  • 16 Og nu, Herre, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Throne; dog saa, at dine Børn bevare deres Vei, at vandre i min Lov, saasom du haver vandret for mit Ansigt.

  • 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

  • 5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.

  • 2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

  • 6 Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.

  • 18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.