Salmene 44:4
Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
5 Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
14 O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud?
15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
28 Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
10 Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.
2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!
18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
6 Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
22 Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han, han skal frelse os.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
1 Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
7 Synger (Psalmer) for Gud, synger (Psalmer); synger (Psalmer) for vor Konge, synger (Psalmer)!
4 Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.