Salmenes bok 68:28
Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
27Lover Gud i Forsamlingerne, (lover) Herren, (I, som ere) af Israels Kilde!
29Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
34ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
35Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.
13Thi du skal gjøre, (at) de (maae vende) Skuldrene (og flye); du sigter med dine Buestrænge imod deres Ansigt.
14O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud?
4Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
5Gud! du er den samme, min Konge; befal Jakobs megen Frelse (at komme).
13Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
12Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
8Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.
9Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
9Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
2Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
13Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
9da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede for Guds Ansigt, (ja) Sinai selv for Guds, Israels Guds, Ansigt.
17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
1Davids Psalme. Fører til Herren, I, de Stærkes Børn! fører til Herren Ære og Styrke.
28Fører til Herren, I Folks Slægter! fører til Herren Ære og Styrke.
2Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
8I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
8Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
1See, paa Bjergene (komme) hans Fødder, som fører et godt Budskab, som lader høre Fred: Juda! hellighold dine Høitider, betal dine Løfter; thi en Belials Mand skal ikke ydermere fare igjennem dig, han, han er aldeles udryddet.
1Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.
19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
8Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
10Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.
12Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
6Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?
28Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
3Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ.
15Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
8Men kom du, gjør (det), bestyrk dig til Krigen; Gud skal lade dig falde for Fjendens Ansigt, thi der er Kraft i Gud til at hjælpe og til at lade falde.
7Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
8Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
8Herre! staa op til din Rolighed, du og din Magts Ark.