Salmenes bok 60:7

Original Norsk Bibel 1866

Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 49:10 : 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
  • 5 Mos 33:17 : 17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
  • Jos 13:31 : 31 Og Halvdelen af Gilead, og Astharoth og Edrei, Ogs Riges Stæder i Basan, (gav han) Machirs, Manasse Søns, Børn, (nemlig) Halvdelen af Machirs Børn efter deres Slægter.
  • Jos 17:1 : 1 Og Lodden var falden for Manasse Stamme, thi han er Josephs Førstefødte; for Machir, Manasse Førstefødte, Gileads Fader, fordi han var en Krigsmand, derfor blev Gilead og Basan hans.
  • Jos 17:5-6 : 5 Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hiin Side Jordanen, 6 Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.
  • 1 Sam 28:2 : 2 Da sagde David til Achis: Derfor skal du og fornemme, hvad din Tjener skal gjøre; og Achis sagde til David: Derfor vilde jeg sætte dig til Vogter over mit Hoved alle Dage.
  • 1 Krøn 12:19 : 19 Og (Nogle) af Manasse faldt til David, der han kom med Philisterne mod Saul til Krig, enddog de hjalp dem ikke; thi Philisternes Fyrster lode ham fare med Raad og sagde: Om han faldt til sin Herre Saul, (maatte det koste os) vore Hoveder.
  • 1 Krøn 12:37 : 37 og af dem paa hiin Side Jordanen, af Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasse Stamme, med allehaande Stridsvaaben til Krig, hundrede og tyve tusinde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 97%

    7Paa det dine Elskelige kunne udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

    8Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.

    9Gilead er mit, Manasse er mit, og Ephraim er mit Hoveds Magt, Juda er min Lovgiver.

  • 8Gud taler i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.

  • 6(Men) du haver givet dem, som dig frygte, et Banner til at oprette, for Sandheds Skyld. Sela.

  • 2(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.

  • 73%

    19Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

    20Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.

  • 16Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 6Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?

  • 71%

    5Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.

    6Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.

  • 19Og de, (som boe) mod Sønden, skulle eie Esaus Bjerg, og de, som boe paa Sletten, skulle eie Philisterne, ja, de skulle eie Ephraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eie Gilead.

  • 8Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.

  • 24Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 10Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,

  • 25hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.

  • 22Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han, han skal frelse os.

  • 1Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk.

  • 4Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

  • 32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?

  • 2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 9Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.

  • 4Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.

  • 10Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?

  • 12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 5Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.

  • 2Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.

  • 21Manasse Ephraim, og Ephraim Manasse, de med hverandre (skulle være) imod Juda; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 36Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,

  • 6Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.

  • 16Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.

  • 13Da skal den Overblevne herske over de Herlige iblandt Folket; Herren skal give mig Magt over de Vældige.

  • 43Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.

  • 5Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud.

  • 19Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.

  • 2Og Herren sagde til Gideon: Folket er flere, som er med dig, end at jeg skulde give Midianiterne i deres Haand, at Israel ikke skal rose sig imod mig og sige: Min Haand haver frelst mig.

  • 14Saa sagde Herren imod alle mine onde Naboer, de, som antaste den Arv, som jeg uddeler iblandt mit Folk Israel: See, jeg oprykker dem af deres Land, og oprykker Judæ Huus midt fra dem.

  • 21Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.

  • 8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!

  • 4Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;

  • 3Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.

  • 9Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.

  • 28Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.

  • 7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 3Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 5Og nu, dine to Sønner, de, som dig ere fødte i Ægypti Land, før jeg kom til dig i Ægypten, de skulle høre mig til; Ephraim og Manasse skulle høre mig til, som Ruben og Simeon.

  • 13Thi jeg haver spændt mig Juda, Buen haver jeg fyldt med Ephraim, og jeg haver opvakt dine Børn, o Zion! over dine Børn, o Grækenland! og jeg haver sat dig som en Vældigs Sværd.