Salmenes bok 60:6
(Men) du haver givet dem, som dig frygte, et Banner til at oprette, for Sandheds Skyld. Sela.
(Men) du haver givet dem, som dig frygte, et Banner til at oprette, for Sandheds Skyld. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
7Paa det dine Elskelige kunne udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
8Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
9Gilead er mit, Manasse er mit, og Ephraim er mit Hoveds Magt, Juda er min Lovgiver.
7Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
8Gud taler i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
5Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
5Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
6Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
6Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
11O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.
36Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,
10Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
17Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
6Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
15Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
17Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang.
16Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
7Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til den Bæk Kison, og hans Vogne og hans Hob (Folk); og jeg vil give ham i din Haand.
16Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens Hellige skulle visseligen synge med Fryd.
35Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
2Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
6Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
18Og han sagde til Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og (du), Isaschar, i dine Pauluner!
7Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
17Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
9Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
10Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
6See, vi hørte, (at) den var i Ephrata, vi fandt den paa Skovens Mark.
3Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed.
6Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
2Og end over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.
3Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
4Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
21Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.
4Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
2(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
23Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
3Til hende skulle Hyrder komme og deres Hjorde; de slaae Pauluner trindt omkring imod hende, de afæde, hver sin Plads.
6Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
7Og man gav Jotham det tilkjende, og han gik hen og stod paa Grissims Bjergs Top, og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sichem, saa skal Gud høre eder.
8Den Herre Herre haver svoret ved sig selv, siger Herren, den Zebaoths Gud: Jeg haver Vederstyggelighed til Jakobs Hovmodighed, og hader hans Paladser; derfor vil jeg overantvorde Staden og dens Fylde.
1Og du, Bethlehem Ephrata! er du liden at være iblandt Judæ Tusinder? af dig skal mig En udgaae til at være en Hersker i Israel, og hans Udgange ere fra fordum, fra Evigheds Dage.
6Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
6Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
6Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.